Egedal – værnepligt hos Bandidos?

En debat-tråd på BT’s debat-forum fangede min opmærksomhed. Her skriver en K. Joensen om hvordan at en kommune på Sjælland nærmest åbentlyst lader de unge optage i rockergruppen Bandidos og det i en tid hvor at en krig mellem bander (som Bandidos ikke er part i) medfører at personer bliver skudt eller kommer til skade.

Egedals strategi er en total afvisning af de unges festkultur – en holdning man skal på den anden side af Atlanterhavet for at finde nærmere bestemt i Utah. Deres strategi er direkte afskrivning af det ungdomsprogram en ekstremitisk organisation MADD (Mothers against Drunk drivning) ligger for dagen. På trods af foreningens navn, så er denne forenings formål i livet at holde alkohol væk fra mennesker indtil at de er voksne.

I Egedal bliver de unge stillet op i en kø til ungdomsklubbernes fester til test hvor at de så bliver stigmatiseret og genstand for morskab og skam, hvis de f.eks. har spist Blomme i Madeira inden at de tog afsted. Så social aktivitet for unge i Egedal kommune er lig med angst for at blive hængt ud offentlig. Ved den sidste fest så blev mange hjemme da kommunen på den måde har fortalt dem at de ikke er velkomne i den kommune som deres forældre betaler skat til. Det lokale diskotek er færdig i branchen. De unge må få venner og tilfældige bekendte til at fragte dem til Hillerød eller København.

Men der er nogle som gerne vil have de unge blandt dem. Dette er rockerorganisationen Bandidos. Ganske som under Forbudstiden i USA, så er der organisationer der lidt skarpt trukket op kan benævnes som kriminelle organisationer der gerne vil have nye rekrutter og som ser en opblomstring når myndighederne ligger en arrogant linie til borgerne. Bandidos udnytter Egedal’s politik som i bedste fald må betegnes som naiv. Jeg skriver i bedste fald, da man kunne få den opfattelse at nogle i embedsværket tænker at de unge så ihvertfald ikke bliver medlem af 2. generationsbander.

Men er det retfærdigt at indføre en slags værnepligt hos Bandidos? Når man nu har en erfaring fra forbudstidens USA som klart viser at de unge risikerer at ende op i kriminelle miljøer eller i det mindste supportere dem, hvis de gerne vil feste som danske unge altid har gjort, hvorfor løber man så den chance?

Hvis jeg var forælder til en teenager ville jeg flytte fra kommunen til et sted hvor at man respekterer de unge som mennesker. Ihvertfald ville jeg sørge for at kommunalpolitikerne melder klart ud. Egedal kommune er ikke en kommune for de unge. Det gælder om at komme hurtigt væk. Måske er det derfor man kalder det en udpendlingskommune. Om dagen rejser de voksne væk på job. Om aftenen og natten rejser de unge væk til fest. Er der noget liv i denne kommune ud over den smule aktivitet, som de offentlige ansatte og deres chefer kan skabe?

Nej, fremtiden satser man ikke på i Egedal. Flygt imens at I kan!

Den værste EU krise nogensinde?

I dag kapitulerede Tjekkerne og de sender derved deres befolkning imod en uvis fremtid som egnsudviklingsområde for Tysk industri om føje år.

Irerne har også tidligere sagt ja. Stillet overfor en kommende katastrofe på linie med den fejlslagne katoffelhøst i årene 1845-49 havde de intet valg. Hvor at deres engang så stolte forfædre udstod at blive tortureret ved at få en løkke om halsen og blive hængt indtil at de var bevidstløse for derefter at blive genoplivet så de kunne få en tur til, så ved den moderne Irer at det er mulighederne for at kunne skattedumpe indenfor rammerne  af EU der muliggører etablering af arbejdspladser i deres land i det hele taget.

Det medfører et forøget pres imod Danmark. Vi bankede de andre lande på plads med vores fire forbehold. Vi var EU’s indgangsdør til de Nordiske lande, der måske ville med. De havde dengang intet andet valg end at kysse vores sko og bøje sig i støvet for vores krav.

Idag er verdenen en anden indenfor EU. Vi har en række lande som er nye i Øst-Europa. Når man taler om at harmonisere, så taler man i virkeligheden om at forringe forholdene i alle lande indtil at man når laveste fællesnævner. Vi er ikke længere interessant og de ved godt at den eneste årsag til at vi skulle være med – landbrugsstøtten – er væk. Der  er ingen motivation for os mere. Det siger sig selv at når vi skal tillade vores politikere at rejse og spise på linie med de andre politikere i denne superelitære kaffeklub og prisen for dette rejseri er pinsel for vores befolkning, så må det mindste krav da være at Danmark netto for flere penge ind end vi giver ud.

Men stemmefordelingen er uretfærdig for Danmark. En af tidens største Europæiske politikere – den nu pensionerede Mogens Camre – udtrykte det så smukt at man næsten får tårer i øjnene. Det var en af de store øjeblikke i Europæisk politik efter årtusindeskiftet. Desværre gik han som bekendt på pension.

Den stemmefordeling EU har nu og de ændrede retsvilkår som landets borgere møder hvor at kravet om dobbelt strafbarhed bortfalder mellem EU landene, så Danske statsborgere kan blive straffet i udlandet for handlinger der ikke er strafbare i Danmark indikerer klart at vores tid i EU er ovre.

Vi kan ikke acceptere at fotos af fremmede eller ens egen bil bliver sendt til ens adresse med krav om betaling uanset at man har gjort noget galt men er sluppet ud af landet i tide. Vi kan slet ikke acceptere at man kan risikere udlevering til et fremmed land, hvis blot et EU-land har love som er markant anderledes end de Danske. Tænk på hvilke love f.eks. Tyrkiet har og de er efter eget udsagn kandidat til EU.

Vi har været medlem af EU siden 1972. Må 2010 blive det år vi melder os ud.

18-for-18

Hvem kender ikke begrebet 21-for-21, når man researcher unges alkoholforbrug.

Når unge har fået den løftede pegefinger fra deres forældre alt imens at de kører den bajer ned efter den anden, så ser de frem til den dag hvor at de er rigtig voksne og kan drikke løs uden at forældrene kan påvirke deres vaner.

Her kommer 21-for-21 ind.

Det er en tradition hvor at unge sidder venter ved uret. Fra det øjeblik hvor at de er 21 år, så drikker de 21 genstande hurtigt efter hinanden for at fejre deres entre til voksentilværelsen. Denne tradition er meget ubredt i USA. Det er desværre en dødelig tradition, da deres lever ikke er forberedt til dette alkohol indtag som det er tilfældet med de unge teenagers store stil-icon anno 2009 Sidney Lee.

Men det er en selvforskyldt tradition som man må tåle uanset de menneskelige ofre, når man indfører aldersbegræsninger på alkohol og fjerner forældrenes mulighed for at påvirke de unges drikkevaner i en ung alder.

Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

Det tror politikerne, når de har indført en 16 års regel og nu en 18 års regel på breezere.

Enten drikker de unge eller også holder de den kørende på piller, rengøringsmidler eller andre ting. De unge synes som os voksne at verdenen er for meget og vi skal huske på at der intet filter er. De ved lige præcis hvordan at en smadret menneskekrop ser ud efter være begravet i et jordskælv, de kan se Talibanske terroristers henrettelser på nettet, der er næsten ingen analfabeter tilbage, så de kan også læse de grumme avisoverskrifter.

Er det et under at de søger væk fra virkeligheden?

Kan de ikke drikke som deres forældrer, så finder de en løsning. I flere Amerikanske stater har man forbudt Salvie, da det kan ryges med et forbavsende resultat. “Dustere” kalder man de unge som sniffer rengøringsmidlerne. Hovedpinepiller de knuses i blenderen og sniffes.

Når de så en dag endelig kan drikke og blive som dem de inders inde beundrer – deres forældre – så får den ikke for lidt.

Så er det at jeg spår at vi får en 18-for-18 tradition i Danmark. Vi kan ikke komme udenom. Internationale erfaringer viser det.

Hvad hvis vores politikere havde modet til at erkende vores kulturs historie og overlade det arbejde som forældrene har i 18 år – at opdrage børnene?

Så kunne vi undgå disse dødelige traditioner og liv vil være reddet.