Det der klimatopmøde

Bare dog det klimatopmøde snart er ovre.

Jeg er så skuffet over den opførsel gæsterne til mødet ligger for dagen.

Lad os starte med de mennesker udenfor. Af en eller anden grund så kom de til landet på trods af advarsler om at Danmark reelt har indført undtagelsestilstand som vi kendte det under krigen i form af lømmel-pakken, klima-fængsel, kniv-loven og maskeringsforbud.

Når de var blevet advaret om hvor galt at det kunne gå og så er det forbavsende at man i udenlandske aviser verdenen over kan læse at Dansk politi optræder voldeligt og overreagerer. Taler de ikke sammen? Læser de ikke aviser som rummer historier om hvordan at vores patriotiske politi har taget sig pænt af foldboldstilhængere og sågar udtrykker deres arbejdsglæde på sociale netværk som Facebook.

Det er min påstand at Dansk politi ikke har foretaget en overflødig arrestation under topmødet. Politiets fremgangsmåder bygger på en lang tradition med at håndtere folkemængder startende med Slaget på Fælleden. Dengang var dansk demokrati også under pres som det har været tilfældet siden topmødets start og dengang som nu fungerede politiet som demokratiets bolværk.

Jeg er ganske sikker på at der er masser af naboer ude på Amager som takker Gud for at politiet tog så kontant fast.  Ja, når man arresterer på forhånd så vil der være klager. Vi har ikke udstyr som i filmen Minority report der kan forudse forbrydelser på forhånd. Det kan være at nogle af de arresterede har haft fredelige hensigter, men her skal de prise sig lykkelige for at det var i Danmark og ikke i USA at de blev arresteret, hvor at der stilles ganske andre store krav til at tage ansvar for vennernes handling. Udtrykket felony murder giver ingen mening i Danmark, men i USA kan du dømmes for efterfølgende handlinger du ikke kunne have nogen viden om blot at du har leget chauffør for en ven. Det kan betyde livstid. En dansk kvinde med navn Camilla Broe sidder i dag fængslet for bogstavelig talt at have hjulpet politiet med at opklare narkosmugling efter at være fuppet af den facade som et vens investeringsfirma gav udtryk af.

De fleste af dem kan tage hjem senest 40 dage efter at topmødet er slut. De er meget heldige at det var i Danmark at mødet blev afholdt. Det er en omgang piveri for at vi andre skal ynkes.

Men udover en klagesang fra personerne udenfor topmødet, skal vi også høre på klagesang fra diverse politikere og statsledere.

Hvor skal man næsten starte? Først brokker medlemmer af en eller anden ikke betydende sammenslutning med navnet G-77 sig. Deres formand som sikkert er glad for 5 minutters opmærksomhed soler sig. Vi skylder dem ikke noget. Vi havde lavet et udkast til en sluttekst der tilgodeser de lande som historisk har vist at de er klar til at udvise lederskab og vi kan jo ikke rende rundt som hovedløse høns for at håbe på at tingene løser sig selv. At lade lande komme til, der lever af at få tilskud for så at lade dem stå for en sum penge de kan bruge uden opfølgning er som at give sit 5 årige barn 500 kr. og så lade barnet gå ind i en slikbutik.

Disse lande skulle tie når de voksne taler. De bør drive deres landbrug og åbne for lidt turisme. Bulgarien har vist hvordan man med hårdt slid kan vende 50 års kommunistisk ødelæggelse til økonomisk succes på ingen tid.

I dag blev det så statsledernes tur. Nu skulle vi forvente nogen professionalisme. Men lige vidt kom det. Statslederne fra den tredje verden kørte videre i samme spor. For at gøre ondt værre så trak den Franske præsident bukserne ned og bød sig så de sammen kunne vende sig imod USA og Kina.

Det er en sørgelig forsamling.

Nu er det endelige udkast som forhåbentlig er en renskrivning af det forslag som der blev lækket i sidste uge færdigt i morgen. Så må Kyoto aftalen ligges i graven og vi skal i arbejdstøjet imens at ulandene som sagt lige må ned og sætte sig med hænderne fremme igen indtil COP16 i Mexico.

Hvis de ikke kan klare en så simpel ting at bukke sig og sige ”Ja,tak” til vores forslag, så bør mødet lukkes så de kan være i skammekrogen de næste par år. Hellere ingen aftale end en aftale som byder på den mindste pengestrøm til udviklingslandene. Det Danske folk har måttet lide mange afsavn i de år hvor at vi stort set var det eneste industriland der betalte fuld kontingent til F.N. Efterlønsordningen som var selve det bærende byggeklods i vores velfærdssamfund er blevet så udvandet at man må stille spørgsmål ved om vi stadigt er et velfærdssamfund. I forvejen er det mest beskattede samfund i verdenen, så jeg tror ikke at man finder folkeslag på denne klode der er mere prøvet og udpint end den danske befolkning.

Jeg er dybt skuffet over hele klimatopmødet. Jeg fortryder at vi har lagt land til.

Egedal – værnepligt hos Bandidos?

En debat-tråd på BT’s debat-forum fangede min opmærksomhed. Her skriver en K. Joensen om hvordan at en kommune på Sjælland nærmest åbentlyst lader de unge optage i rockergruppen Bandidos og det i en tid hvor at en krig mellem bander (som Bandidos ikke er part i) medfører at personer bliver skudt eller kommer til skade.

Egedals strategi er en total afvisning af de unges festkultur – en holdning man skal på den anden side af Atlanterhavet for at finde nærmere bestemt i Utah. Deres strategi er direkte afskrivning af det ungdomsprogram en ekstremitisk organisation MADD (Mothers against Drunk drivning) ligger for dagen. På trods af foreningens navn, så er denne forenings formål i livet at holde alkohol væk fra mennesker indtil at de er voksne.

I Egedal bliver de unge stillet op i en kø til ungdomsklubbernes fester til test hvor at de så bliver stigmatiseret og genstand for morskab og skam, hvis de f.eks. har spist Blomme i Madeira inden at de tog afsted. Så social aktivitet for unge i Egedal kommune er lig med angst for at blive hængt ud offentlig. Ved den sidste fest så blev mange hjemme da kommunen på den måde har fortalt dem at de ikke er velkomne i den kommune som deres forældre betaler skat til. Det lokale diskotek er færdig i branchen. De unge må få venner og tilfældige bekendte til at fragte dem til Hillerød eller København.

Men der er nogle som gerne vil have de unge blandt dem. Dette er rockerorganisationen Bandidos. Ganske som under Forbudstiden i USA, så er der organisationer der lidt skarpt trukket op kan benævnes som kriminelle organisationer der gerne vil have nye rekrutter og som ser en opblomstring når myndighederne ligger en arrogant linie til borgerne. Bandidos udnytter Egedal’s politik som i bedste fald må betegnes som naiv. Jeg skriver i bedste fald, da man kunne få den opfattelse at nogle i embedsværket tænker at de unge så ihvertfald ikke bliver medlem af 2. generationsbander.

Men er det retfærdigt at indføre en slags værnepligt hos Bandidos? Når man nu har en erfaring fra forbudstidens USA som klart viser at de unge risikerer at ende op i kriminelle miljøer eller i det mindste supportere dem, hvis de gerne vil feste som danske unge altid har gjort, hvorfor løber man så den chance?

Hvis jeg var forælder til en teenager ville jeg flytte fra kommunen til et sted hvor at man respekterer de unge som mennesker. Ihvertfald ville jeg sørge for at kommunalpolitikerne melder klart ud. Egedal kommune er ikke en kommune for de unge. Det gælder om at komme hurtigt væk. Måske er det derfor man kalder det en udpendlingskommune. Om dagen rejser de voksne væk på job. Om aftenen og natten rejser de unge væk til fest. Er der noget liv i denne kommune ud over den smule aktivitet, som de offentlige ansatte og deres chefer kan skabe?

Nej, fremtiden satser man ikke på i Egedal. Flygt imens at I kan!

Den værste EU krise nogensinde?

I dag kapitulerede Tjekkerne og de sender derved deres befolkning imod en uvis fremtid som egnsudviklingsområde for Tysk industri om føje år.

Irerne har også tidligere sagt ja. Stillet overfor en kommende katastrofe på linie med den fejlslagne katoffelhøst i årene 1845-49 havde de intet valg. Hvor at deres engang så stolte forfædre udstod at blive tortureret ved at få en løkke om halsen og blive hængt indtil at de var bevidstløse for derefter at blive genoplivet så de kunne få en tur til, så ved den moderne Irer at det er mulighederne for at kunne skattedumpe indenfor rammerne  af EU der muliggører etablering af arbejdspladser i deres land i det hele taget.

Det medfører et forøget pres imod Danmark. Vi bankede de andre lande på plads med vores fire forbehold. Vi var EU’s indgangsdør til de Nordiske lande, der måske ville med. De havde dengang intet andet valg end at kysse vores sko og bøje sig i støvet for vores krav.

Idag er verdenen en anden indenfor EU. Vi har en række lande som er nye i Øst-Europa. Når man taler om at harmonisere, så taler man i virkeligheden om at forringe forholdene i alle lande indtil at man når laveste fællesnævner. Vi er ikke længere interessant og de ved godt at den eneste årsag til at vi skulle være med – landbrugsstøtten – er væk. Der  er ingen motivation for os mere. Det siger sig selv at når vi skal tillade vores politikere at rejse og spise på linie med de andre politikere i denne superelitære kaffeklub og prisen for dette rejseri er pinsel for vores befolkning, så må det mindste krav da være at Danmark netto for flere penge ind end vi giver ud.

Men stemmefordelingen er uretfærdig for Danmark. En af tidens største Europæiske politikere – den nu pensionerede Mogens Camre – udtrykte det så smukt at man næsten får tårer i øjnene. Det var en af de store øjeblikke i Europæisk politik efter årtusindeskiftet. Desværre gik han som bekendt på pension.

Den stemmefordeling EU har nu og de ændrede retsvilkår som landets borgere møder hvor at kravet om dobbelt strafbarhed bortfalder mellem EU landene, så Danske statsborgere kan blive straffet i udlandet for handlinger der ikke er strafbare i Danmark indikerer klart at vores tid i EU er ovre.

Vi kan ikke acceptere at fotos af fremmede eller ens egen bil bliver sendt til ens adresse med krav om betaling uanset at man har gjort noget galt men er sluppet ud af landet i tide. Vi kan slet ikke acceptere at man kan risikere udlevering til et fremmed land, hvis blot et EU-land har love som er markant anderledes end de Danske. Tænk på hvilke love f.eks. Tyrkiet har og de er efter eget udsagn kandidat til EU.

Vi har været medlem af EU siden 1972. Må 2010 blive det år vi melder os ud.