Det TV-program vil slå nogen ihjel en dag

Jeg sad og så “Ingen kære mor” på TV2. De kommer ud for lidt af hvert. Jeg tænker på hvad “Brat Camp” betød for engelske og amerikanske forældre.

Her så de en løsning på hvordan at de kunne håndtere deres dovne, ugidelige og for nogens vedkommende unger med såkaldte misbrugsproblemer.

Løsningen var en dannelsesrejse ud i Oregon’s eller Utah ødemarker. En overlevelsestur af en varighed på 8 uger.

På TV2 ser det barsk ud, men glem ikke at personalet på TV2 har både en jægersoldat og en sikkerhedskoordinator med på turen. Selvfølgelig kan selv trænet soldat tage fejl. Da eleverne fra Lundby Efterskole sejlede ud på Præstø Fjord for at eleverne skulle udfordre dem selv, så skete der en tragisk fejlvurdering på trods af at læreren havde fået lært det bedste Dansk militær kunne byde på. Men på TV2 er der 2 professionelle folk på og så er der selvfølgelig hensyn til seerne, som gør at pigerne aldrig er alene selvom speakeren siger det for hvem skulle ellers holde kameraet?

Udenfor TV2 sikre setup er verdenen en anden. Overlevelsesfirmaet “Sagewalk” som var vært i den Amerikanske udsendelse måtte lukke da en dreng på 16 mistede livet derude.

Jeg frygter at private firmaer måtte se et markedet i de unge ny-voksne drenge og piger som måske er gået i Sidney Lee-måde og udlever deres teenage tilværelse langt op i voksenlivet. Når profit og sikkerhed skal vejes, så ender det ofte med at sikkerheden bliver prioriteret ned. Så kommer dødsfaldene

Sekundært så finder jeg det beskæmmende at forældrene ganske klart erkender at de har lavet en fejl uden at forsøge at rette op på den. Jeg har altid forsøgt at fortælle mine børn at man skal skrabe penge sammen til sig selv og det bedst gøres med hårdt arbejde. Staten svigter jo os gang på gang når de skærer i efterlønnen så kynisme og egoisme er en god gave at give sine børn vel at mærke kombineret med viljen til at arbejde for at nå sine mål.

At overlade det til andre at sende børnene på dannelsesrejse er ansvarsfraskrivelse. I sidste ende så viser erfaringen at unge der bliver udsat for lignende prøvelser for en dels vedkommende vil død.

Solhaven er jo langt fra det eneste sted

Over på Sjælland render muskelmænd rundt efter en pige på 13 år. Pigen har taget den lange rejse til Danmark i forbindelse med en adoption. På grund af forhold som ikke er offentlige så havnede hun hos en plejefamilie hvor at hun modsat hvad man hører om de fleste plejefamilier fik det godt uden tæv og misbrug.

Men der måtte hun ikke være.

Så nu har Næstved sendt “pædagoger” ud fra noget de kalder “den matrikeløse døgninstitution”. Det er Sjællands svar på Solhaven bortset fra at personalet jvf. forskellige avisartikler alle kan google sig til har let til flasken. Ganske som det er tilfældet med Solhaven så klager nogle af de anbragte børn over vold fra personalet side. En særlig belastet afdeling skulle hedde noget så mærkeligt som Løjetvej og ligge langt fra Næstved nede på Lolland. Så langt fra alle kan man vel ikke forvente at finde uddannet personalet indenfor faget, så stilen er ligesom lagt.

Schubert Minde behøver ikke meget omtale. Vi har set 4 stk. personaler ligge ovenpå en 17 årig spinkel pige.

Men nede på Lolland kan de endnu mere. Åstrupcentret havde en pædagog som gik rundt og sparkede på de unge. Hun tænkte dog ikke på at en af de unge havde mulighed for at optage hændelsen og så var stedet ligesom historie.

Herkules kræver heller ingen omtale. Overskrifterne var i alle aviser.

Atlantis i Næstved huskes mest for sin straffemetode. De blev da også lukket.

Standarden for opholdssteder i Danmark er uhyggelig lav. Desværre kan man ikke sige det samme om de vederlag som gives til opholdsstederne. Mindst 1.500 kroner koster det pr. dag.

Householder kontra Virenfeldt

Jeg har søgt lidt på Boyd Householder og har fundet nogle lighedspunkter med Søren Virenfeldt.

De er begge uddannet i et fag som slet ikke har med behandling / pleje af børn at gøre.

De er begge chef for en betydende behandlingshjem i deres område.

For dem som ikke kender Boyd Householder, så er han stifteren af behandlingshjemmet “Circle of Hope Girls Ranch” som er lokaliseret i Humansville i Missouri. Der er tale om et sted hvor at piger der menes at være på stoffer, er voldspiger eller på anden måde er udadreagerende kan blive sendt til hvor at de så bliver opdraget i gammeldags værdier som at redde deres seng, holde deres værelse, lave mad og arbejde på en gård. De kan få lov til at gå i kirke og må synge med i koret, hvis det er det de har evner til. Det suppleres med skolearbejde på deres interne skole. Det er selvfølgelig ikke af en standard som vi kender herhjemme i landet med verdens måske mest top-styrede og dermed avanceret pensum.

Han er fordi at han er kristen og derfor efter eget udsagn lidt misforstået som Søren Virenfeldt vil sige det hængt ud på anti-kristne hjemmesider.

Der bliver nok også kaldt til kaffe i Humansville ganske som i Farsø.

Virenfeldt har med sin baggrund i en håndværksuddannelse som eneste ballast måske følt sig lidt hængt ud i mediestormen og det må være svært at stå på landets fornemmeste TV-kanal og forsvare hvad de unge ganske givet føler som overgreb.

Men det er vilkårene anno 2012. Jeg synes at begge ovennævnte herrer måtte have vidst hvad de gik ind til. Det er ikke gratis at fratage medmennesker deres frihedsrettigheder uden at de unge drenge og piger forinden har været i retten og har fået deres borgerlige rettigheder hørt. Det er ikke nok at en tilfældig sagsbehandler eller et forældrepar bare vælger institutionerne ud fra en liste når man ved at bare her i Danmark så er der fejl i langt størstedelen af alle børnesager.

Vi bør først og fremmest se os i spejlet for at spørge os selv om vi virkelig mener at det er rimeligt at sende vores medmennesker til fængselslignende tilstande uden at der er gået en egentlig retssag forud.

Solhaven er et fængsel. Det er endvidere et fængsel hvor at man bare ikke kan få lov til at afsone, men hvor at man vil ændre på folks opfattelse og deres værdier. Uanset hvor meget at vi kan mene at disse værdier er forkert, så må vi ikke glemme at der for ikke så mange årtier siden fandtes en mur ind til Østeuropa hvor at der sad en række magthavere som gjorde sig mange tanker om hvad folk skulle have af værdier og den fremgangsmåde havde vi travlt med at kritisere.

Måske er det fordi at vi kan huske hvordan at folk berettede at det var, at vi er så kritiske overfor Solhaven og deres modstykke over i Missouri?

Hvad mener I?

Solhaven

For noget tid siden skrev jeg i min engelske blog om et kristent genopdragelseshjem for unge piger over i USA, der havde fået en pige fra England i deres vold. Jeg fremhævede i den forbindelse de værdier vores unge lever efter og hvor overlegent et resultat dette giver.

I den forløbne uge fandt jeg ud af at det desværre er ikke er alle danske unge, der har ret til samme livsførelse. Nogle unge som tilfældigt havner på et opholdssted eller såkaldt behandlingshjem med navn Solhaven oppe i Farsø må leve med en konstant frygt for at blive udsat for hvad jeg vil karakterisere som vold.

Nu er stedet politianmeldt og jeg håber at deres undersøgelse resulterer i forandringer for de anbragte unge for jeg er faktisk flov over at vi kan have et sådan sted i Danmark med myndighedernes viden.

Kannibaner

Nærmere research af dette udtryk som dukkede op i en reality dokumentar udsendelse om nogle unge danske mænd og kvinder, der er på ekspedition i det naturskønne Costa Ricas jungle viser at det er et nydansk udtryk for Kannibaler, der igen stammer fra det spanske ord Cannibal.

At det skulle være tilstedeværelse af personer med etnisk oprindelig fra det Afrikanske kontingent der jvf. udsagn bragt i udsendelsen skulle stå bag egentlig konsumption af opdagelsesrejsende burde vise hvor skadelig at tvangsflytningen af mennesker fra Afrika til de Amerikanske kontingenter har været. Vi har dog ikke fra andre kilder fået bekræftelse af at det netop skulle være denne befolkningsgruppe, der i Costa Rica sætter deres medmennesker til livs.

Vi glæder os trods det til afsnit 2 af dette spændende program.

Kilde:
Kannibalisme