I BT skriver Sofie at hun er fattig fordi at hun er studerende. Jeg har tænkt meget over hvorfor at nogle mennesker udsætter sig for så meget elendighed for at drømme.
For drømme er det når man tænker på at erhverv som f.eks. IT ikke længere er højtlønnet. Hvilken indkomstforbedring vil det få at tage en uddannelse når landets grænser er pivåbne og der kommer mennesker ind af lav kaste der lever af børns efterladte madpakker samtidig med at fagforeningerne bliver tvunget ud af arbejdspladserne.
Tag f.eks. CSC. Det var en flok indiske robotter med farvestrålende diplomer der undergravede hæderkronede arbejdspladser og som sendte erhvervet som IT-specialist ned i lavtlønsområdet på linje med butiksassistenter og kontorpersonale.
Faktum er at uddannelse ikke betaler sig. Måske i levealder, men hvis der ingen efterløn er, vil man så have livskvaliteten til at kunne nyde sin tilbagetrækning?
Nej, at studere som Sofie er et ufornuftigt valg. Det er et fravalg af livskvalitet og tusind fordømmende ord fra mennesker der har deres på det tørre med fede pensionsordninger etableret inden at lovgivningen gjorde det urentabelt. At hun vil udsætte sig for det virker rent ud sagt tåbeligt.
