En debat-tråd på BT’s debat-forum fangede min opmærksomhed. Her skriver en K. Joensen om hvordan at en kommune på Sjælland nærmest åbentlyst lader de unge optage i rockergruppen Bandidos og det i en tid hvor at en krig mellem bander (som Bandidos ikke er part i) medfører at personer bliver skudt eller kommer til skade.
Egedals strategi er en total afvisning af de unges festkultur – en holdning man skal på den anden side af Atlanterhavet for at finde nærmere bestemt i Utah. Deres strategi er direkte afskrivning af det ungdomsprogram en ekstremitisk organisation MADD (Mothers against Drunk drivning) ligger for dagen. På trods af foreningens navn, så er denne forenings formål i livet at holde alkohol væk fra mennesker indtil at de er voksne.
I Egedal bliver de unge stillet op i en kø til ungdomsklubbernes fester til test hvor at de så bliver stigmatiseret og genstand for morskab og skam, hvis de f.eks. har spist Blomme i Madeira inden at de tog afsted. Så social aktivitet for unge i Egedal kommune er lig med angst for at blive hængt ud offentlig. Ved den sidste fest så blev mange hjemme da kommunen på den måde har fortalt dem at de ikke er velkomne i den kommune som deres forældre betaler skat til. Det lokale diskotek er færdig i branchen. De unge må få venner og tilfældige bekendte til at fragte dem til Hillerød eller København.
Men der er nogle som gerne vil have de unge blandt dem. Dette er rockerorganisationen Bandidos. Ganske som under Forbudstiden i USA, så er der organisationer der lidt skarpt trukket op kan benævnes som kriminelle organisationer der gerne vil have nye rekrutter og som ser en opblomstring når myndighederne ligger en arrogant linie til borgerne. Bandidos udnytter Egedal’s politik som i bedste fald må betegnes som naiv. Jeg skriver i bedste fald, da man kunne få den opfattelse at nogle i embedsværket tænker at de unge så ihvertfald ikke bliver medlem af 2. generationsbander.
Men er det retfærdigt at indføre en slags værnepligt hos Bandidos? Når man nu har en erfaring fra forbudstidens USA som klart viser at de unge risikerer at ende op i kriminelle miljøer eller i det mindste supportere dem, hvis de gerne vil feste som danske unge altid har gjort, hvorfor løber man så den chance?
Hvis jeg var forælder til en teenager ville jeg flytte fra kommunen til et sted hvor at man respekterer de unge som mennesker. Ihvertfald ville jeg sørge for at kommunalpolitikerne melder klart ud. Egedal kommune er ikke en kommune for de unge. Det gælder om at komme hurtigt væk. Måske er det derfor man kalder det en udpendlingskommune. Om dagen rejser de voksne væk på job. Om aftenen og natten rejser de unge væk til fest. Er der noget liv i denne kommune ud over den smule aktivitet, som de offentlige ansatte og deres chefer kan skabe?
Nej, fremtiden satser man ikke på i Egedal. Flygt imens at I kan!