Rotsne

Archive for februar 2011|Monthly archive page

Anne-Grethe Bjarup Riis – En dame med fordomme

In Kultur on februar 16, 2011 at 5:50 pm

Jeg havde den udsøgte men negative oplevelse at se Anne-Grethe Bjarup Riis på morgen-TV.

Sjælden har jeg set en person der var så optaget af sine egne fordomme, at vedkommende end ikke vil give 30 sekunder til at andre i programmet kunne komme til orde.

Ret beset så syntes jeg at det at sælge sin krop er et meget stort skridt at gå. Så stort et skridt at vi på ingen måde skal kunne acceptere at folk bliver tvunget til det.

Men lad os skille det ad.

Menneskesmugling og sex-slaver er en ting. Det rangerer blandt det nederste man overhovedet kan tænke på. Jeg vil gå så langt at jeg regner menneskesmuglere for at være dårligere mennesker end parkeringsvagter. Det kan kun gå for langsomt med at få stoppet dette uvæsen.

Her kan Danmark sagtens være med selv om politikere med hang til rænkespil prøver at fortælle os at vi skal opgive forbeholdene for at redde kvinderne fra dette ussle liv.

Det er ikke nødvendigt. Vi er medlem at et internationalt politi-samarbejde som hedder Interpol. Det har virket længe før at der var nogle der tænkte på EU og de fire forbehold. Hvis det skal give 10 års fængsel at være menneskesmugler i Tyskland, så er det nemt. Hæv straffen i Folketinget. Vi er et selvstændigt land og vi bestemmer selv om vi vil kopiere lovgivning fra andre lande.

For at lette kampen imod brug af sex-slaver, så skal det gøres nemmere for myndighederne. Kunderne skal hjælpe til. Det skal gøres legalt at være sex-arbejder i Danmark. Der skal laves en uddannelse da medarbejderne i dette erhverv udfører et stykke arbejde, der er lige så vigtigt for kunderne som en massør, tandlæge og læge. Der er f.eks. rigtig mange handicappede og ældre som må betale for sex, hvis de skal have det. Ofte hjælper personalet med til at etablere kontakten. Vi må indføre et system, hvor at sex-arbejderen skal bære et legitimationskort som kunden skal bede om et se inden at ydelsen købes. Hvis kunderne svigter denne forpligtelse, så skal de straffes. Der hvor at klienten er halvvejs senil eller handicappet, må personalet bede om at få vist legitimation istedet.

Hvis vi kræver uddannelse, hvor at nogle af elementerne ville være snak om den psykologiske del, så ville nogle af de kvinder der gerne ville arbejde i erhvervet måske opdage at det alligevel ikke var noget for dem. Det ville være godt. Danmark er det land hvor at alt for mange har valgt jobs de ikke magter. Vi har en verdensrekord i psykiske nedbrud på grund af eget valg af erhverv. Her er sex-arbejderne ikke engang overrepræsenteret. Nej. Helt almindelige mennesker tror at de kan klare at være leder, arbejde med at få lukket kundekontrakter, køre så brutalt på landevejen som det kræves af en moderne sælger og de går ned fordi at de ikke kan klare presset.

Da sex-arbejde i sagen natur er hårdt (Jeg havde et forhold til min udlejer som student og slap billigt med huslejen. Semi-prostitureret og halvt fornøjeligt, men i længden ikke noget jeg vil anbefale), så vil sex-arbejdere fra tid til anden også opdage at de har valgt forkert. Men skal vi forhindre bestemte erhverv blot fordi at de psykiatriske afdelinger meddeler at f.eks. pølsemagere er overrepræsenteret i afdelingen med de bløde vægge?

Nej, folk skal have lov til at dumme sig.

Vi kan gøre det svært for dem at dumme sig, men det skal ikke gøres umuligt.

Derfor skal tingene skilles ad. Lad dem der vil arbejde i faget tage en uddannelse, som ruster dem bedst muligt til at erhverve et personligt næringsbrev. Lad os jagte bagmændene bag sex-slaverne til fjerneste ende af verdenen og straf endelig kunderne, hvis det skal til.

Men Anne-Grethe Bjarup Riis skal lære at stoppe med at leve efter sine fordomme. Jeg har sjældent set en så usympatisk indgang til en debat som den at hun præsterede på Morgen-TV.

Tak for kaffe!

Se: Bjarup Riis truet til tavshed i ‘Go’ morgen Danmark’ – Ekstra Bladet

Reklamer

Opgør med en syg selvrealiseringskultur

In Kultur on februar 15, 2011 at 4:47 pm

Aviserne er for tiden fyldt med beretninger fra forliset nede i Præstø Fjord.

Ret beset er det blot seneste eksempel på en række episoder på landets efterskoler, som fortæller om en kultur hvor at målet er at presse unge mennesker til at yde mere i det noget lukkede, ja nærmest kult-lignende miljø som hurtigt opstår når man bor så tæt med hvad man må sige er noget alternative regler for samvær blandt unge mennesker. Med nogle værdier som nærmest er afstukket til at favorisere unge mennesker fra minoritets-kulturer, som plejer socialt samvær baseret på andre normer end den gængse som er udbredt blandt vores unge.

Der opstår nemt en subkultur for de unge hvor at efter at have opgivet en del af de egenskaber som kendetegner dem som person for at kunne indgå på fællesskabets præmisser ganske givet har det rart og trygt skærmet fra resten af samfundet. Så trygt at en større andel oplever elementer af posttraumatisk stress tilstande når skoleåret er slut og de skal hjem og fungere hos deres familie, hvor at beslutninger ofte må tages på egen hånd uden støtte af gruppen.

Men det er netop i disse subkulturer hvor at der kan opstå en eller anden form for overmodig macho kultur hvor at sikkerhedsregler gældende ude i samfundet bliver ignoreret og kun held redder de unge og deres lærere fra tragedier og ulykke.

Af tidligere episoder kan man nævne.

  1. Odsherred Efterskole sender en båd ud i storm, som kæntrer og kun Sejerø færgens tilfældige tilstedeværelse hindrer at en del af eleverne drukner.
  2. Kongenshus Efterskole sender sine elever ud i Kanoer på Hjarbæk Fjord. Kun en hurtig redningsindsats henter alle ind.
  3. En efterskole nær Humble sender eleverne ud i Kajak. En elev dør af kuldechok.

Der har ganske givet været andre episoder, som bare ikke er kommet til offentlighedens kendskab.

Hvordan kan man så forhindre at det sker igen?

Først og fremmest handler det om kontrol. Det handler om lovgivning, som sikrer at de unge ikke isoleres i en så høj grad at deres dagligdag bliver baseret på nye værdier. De er stadig nogles børn selvom at de er sendt væk på efterskole. Et indsatsområde kunne være at sætte ind imod de restriktioner mange skoler har på elektroniske kommunikationsmidler i den første tid på skolen, så forældrene kan være mere i kontakt med børnene. Man kan arbejde hen imod tidens generelle trend med helikopter forældre og inddrage forældrene i børnenes problemstillinger så de kan få noget feedback baseret på de værdier, de har hjemmefra.

Man kan hente inspiration fra udlandet. I staten Utah etablerede man i 90’erne en genopdragelsesindustri. Unge fra alle Amerikanske stater blev pludselig i større antal hentet af private vagtfirmaer og lagt i jern på foranledning af deres forældre, fordi at forældrene begyndte at betale sig fra at skulle håndtere børnenes teenageoprør. Det viste sig at 30-90 dage på vand og brød i ørkenen kombineret med forceret march kunne tøjle et potentielt ungdomsoprør. Desværre viste det sig også at børnene begyndte at dø af så almindelige problemer som tørst og hedeslag som følge af den behandling. De unge var måske ikke så hårdføre som i gamle dage. Filmen ”Aaron Bacon” fortæller om hvordan at sådan noget foregår. Det er let at fraskrive dette som et noget overdreven Amerikansk fænomen, men vi ved alle at ikke engang halvdelen af de episoder af magtanvendelse som finder sted på Danske institutioner anmeldes og der findes heller ikke nogen central registrering af unge som har mistet livet imens at de har været anbragt af det offentlige, så lignende dødsfald kan sikkert også finde sted i Danmark.

I Utah gjorde man i hvert fald noget ved problemet og selvom der stadig dør unge på overlevelsesture, så er det efterhånden et par år siden at det skete i Utah.

Her i landet kan man så se på indholdet af Intro-turerne, der i konstruktion minder meget om overlevelsesture. Man kan se på eventuelle team-building ture som er lagt ind i løbet af året. Her må man stille krav om godt vejr så eleverne ikke bliver våde og kolde med risiko for sygdom til følge.

En hjemmeside som kaldes for Embedsværket har et indlæg som peger i samme retning. Jeg syntes et eller andet sted at grænsen er nået.

Vi betaler alle til efterskolerne. Statstilskuddet blev ikke beskåret selv om resten af undervisningssektoren måtte holde for, da vi skulle finde besparelser i det danske samfund for at betale for den ødselhed der har fundet sted i andre EU-lande og for den påståede nød, der skulle findes i nogle lande i den 3. verden.

Når staten og dvs. os skatteborgere betaler for at eleverne kan gå på efterskolerne – ja, så skal de overholde nogle minimumsstandarder så eleverne ikke udsættes for farer.

Jeg kan som forældre dårligt tænke et større mareridtsscenarie end at lade mine børn gå på skole fjernt fra hjemmet. Jeg ville ikke kunne lukke et øje om natten hvis det var mine børn.

Den er hel gal på disse skoler. Vi må forlange at politikerne griber ind og får det lavet om.

When far from home

When you are not home, you are not you

Uddannelse til ingenting

om mit liv efter uddannelse og inden jeg forhåbentlig snart kan stoppe med at arbejde igen

Jack1993's Weblog

Just another WordPress.com weblog

Sex and Other Four Letter Words...

Stories and Essays seeking Truth through Controversy

Missing TTI Victims Teens

Victimized Teens missing as result of the Troubled Teens Industry

Henrik Hansen's blog

Henrik Hansen's blog on everything and everybody

Søren Hansens blog

It's my life.

Jens Sørensens blog - tanker fra et eksil

Studerende og bitter i en afkrog fjernt fra civilisationen

Little Wordlings

Poetry, Science and other Wordlings

Ude er godt men hjemme er bedst

En side for dem som overvejer at leve og studere i udlandet

birthe1951

Birthe født i 1951 - om mit liv og mine holdninger

Bentes hjemmeblog's Blog

Lidt om vores families liv

Today a child died

Just another WordPress.com weblog

WordPress.com

WordPress.com is the best place for your personal blog or business site.