Rotsne

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Skal Solhaven i Farsø nu genåbne?

In Uncategorized on april 6, 2015 at 5:19 pm

Jeg troede at jeg læste forkert. Et er hvad man finder ud af i en retssag. Folk er uskyldige indtil andet er bevist. Da der ikke var nogle tekniske beviser så var det vanskelige unges ord mod et lokalsamfunds bedsteborgere, som kunne kalde på talrige karaktervidner i form af leverandører der havde penge i klemme eller embedsfolk som ikke vil indrømme at de har drevet tilsyn med skyklapper på for at bevare arbejdspladser.

Men at genåbne den er alt for meget. Jeg håber at der denne gang bliver holdt øje med dem.

Læs iøvrigt denne artikel: Solhaven (Anbragte børns vel)

Vinterferie i Prag må være fortid

In Uncategorized on december 11, 2014 at 5:29 pm

Jeg læste dette indlæg om de massive problemer der har været med unge i Prag. Her er blogindlægget:

Vi lever i en ny tid hvor vores unge skal passe på i udlandet

Da den Amerikanske studerende Amanda Knox blev arresteret og dømt på baggrund af en Italiensk anklager der gjorde det til sin personlige mission at hævne tidligere sager, hvor Amerikanere gik fri efter at de havde været involveret i lovbrud i Italien, så ændrede Amerikanske udvekslingsbureauer deres arbejdsmetoder, så de sikrede de studerende som de sendte ud betydelig bedre juridisk beskyttelse, når det gik galt.

Den Italienske anklager er i en anden sag blev dømt 2 års fængsel for magtmisbrug så det var klart for alle at noget var helt galt.

Og det er vigtigt at få de unge i tale inden de rejser ud. Vi har også set en Dansk pædagogstuderende blive mål for helt horrible anklager i New York så sent som i år.

Nu kommer der så en sag hvor domstole i Tjekkiet i al hemmelighed har dømt danske studerende som var i Prag for forskellige forhold af hærværk. Det er lige så horribelt som de to ovenstående sager.

Spørgsmålet er om unge overhovedet bør rejse til udlandet. Prag har vist sig at være en stor omgang falsk markedføring. Det trygge festmiljø med fri bar og fest vidste sig at være falsk. Lokale regler for alkoholindtagelse bevirkede at flere tusinde unge faktisk spildte en uge af deres liv som de for altid vil være præget af at have mistet. En tung byrde de må bære resten af livet fordi samvittighedsløse forretningsfolk nede i Tjekkiet med fusk og bedrag satte et glansbilledet op af deres land og deres by.

Der kommer en vinterferie i 2015. Målet for den vinterferie må være at ingen danske studerende sætter deres ben i Prag. På sigt må målet være et totalt stop for ferierejser til hele deres land. Ganske som i Venedig der vil indføre forbud mod rullekufferter så skal man forstå når man ikke er velkommen. Tjekkiet vil ikke have turister som kom af den eneste grund der er til at gæste dette land, selvom det så i virkeligheden ikke var andet end et illusionsnummer af de grådige forretningsfolk.

Vi lever for alvor i en tid, hvor det stadig tydeligere kommer frem at EU ikke er noget reelt fællesskab. Vores kulturer er for forskellige. Vi har intet som binder os sammen på tværs af befolkningerne. Unge skal derfor passe på i udlandet, hvis de ikke helt skal træffe det naturlige valg: At afholde sig fra at rejse i det hele taget.

Som far til teenagere kan jeg kun bifalde dette. Mine børn holder deres fremtidige ferier i Danmark.

Svenskere tager sæsonjob i København på unfair vilkår

In Uncategorized on juli 17, 2014 at 8:31 pm

Et massivt antal svenskere har sat sig på sæsonarbejde i København. Det er ikke fordi disse Svenskere er dygtigere end Danskerne. Det er ikke fordi Svenskerne er flittigere end Danskerne.

Det er fordi de danske dagpengeregler skræmmer danskerne væk fra sæsonarbejde. For danskere er det job hele året rundt eller slet intet. Der er en optjeningsperiode på 52 uger, hvor Svenskerne har en optjeningsperiode på 13 uger.

Hvorfor tillader Folketinget at stort set hele den del af detailfaget som er fokuseret på de mange turister der kommer til København hver sommer?

Det er penge som bliver sendt ud af landet. Penge som kunne have gjort gavn hos Danske lønmodtagere som via deres forbrug kan finansiere sygehuse, plejehjem og børnehaver m.m.

Et er at vi forærer penge til verdens despoter i den 3. verden. At vi accepterer korruption i den gode sags tjeneste. Et andet er at vi efterlader vores grænser åbne så den massive folkestrøm af Østeuropæere som kun kommer til landet for at lave indbrud og anden kriminalitet.

Men at vi laver dagpengeregler som skræmmer folk fra at tage et arbejde som så besættes af mennesker der tager deres løn ud af landet er direkte dumt.

Optjeningsperioden må forkortes. Hvis man ikke kan få EU til at presse Svenskerne til at forhøje den til 26 uger, så må vi forkorte optjeningsperioden til 13 uger, så vores ledige har samme vilkår som deres konkurrenter.

Når samfundet dikteres af TV-serier

In Uncategorized on februar 11, 2013 at 7:30 am

En af de mest omtalte sager i USA var drabet på et barn i Florida. Moderen blev arresteret mest af alt fordi at hun opførte sig moralsk ukorrekt og havde mange forhold med mænd. Barnet døde fordi at det var alene i bad og druknede. Moderen gemte barnet fordi at hun blev forskrækket, men anklageren kørte sagen op. Moderen blev frikendt for rovmord og her er det så at TV-serierne kommer ind i billedet. For anklageren hævdede at han tabte sagen fordi at for mange ser programmer som CSI hvor at retsmedicinen er i fokus. Juryer ved takket værd disse serier hvad faget kan byde på og de forlanger den kvalitet de ser på TV’et når de skal dømme i retssager. Før har man været parat til at riste anklagede på anklagerens ord alene godt hjulpet af en fordrukken forsvarsadvokat der aldrig burde have lov til at kalde sig advokat.

Men også her i Danmark har underholdningen sat sit præg på det politiske liv. En berømmet film som ”Jagten” beskyldes for at gå de pædofiles ærinde.

TV-serien ”Borgen” bragte debatten om prostitution helt frem i forreste række. Her har vi et fag som mange forbinder med kvindehandel. Jeg siger at vi om nogle er skyld i kvindehandel når vi ikke sætter regler op for faget. Glem forbud. Det har været prøvet i Sverige og Norge. Der er stadig kvindehandel og de handlede kvinder behandles om end mere usselt end i Danmark. Vi skal ikke have kvindehandel i Danmark. Basta. Så er den ikke længere.

Måden vi får stoppet kvindehandel på er at sikre at kunderne ikke bruger handlede kvinder. Vi må derfor som det første sikre at der er et legalt alternativ for kunderne og vi må samtidig give de kvinder som vil arbejde i faget mulighed for at legitimere sig om en lovlig udøvende medarbejder.

Vi kommer derfor ikke uden om at der skal laves lovgivning på området så de kvinder der vil arbejde i faget skal have en eller anden form for autorisation. Vi kommer heller ikke udenom at forbyde dele af prostitutionsarbejdet hvis vi skal regulere faget så denne form for forretning kun kan udøves fra fysiske adresser. Auktionshuse skal også på samme måde have en fysisk adresse, så det vil være et mildt krav at stille.

Der er så meget mere i det end blot at sige at de må få arbejdsløshedsunderstøttelse eller at alt skal forbydes. Vi har en reel mulighed for at udrydde kvindehandel i Danmark. Vi burde gribe chancen ved på en gang at fjerne markedet og dermed motivet for at smugle kvinderne til Danmark.

Kære politikere: Kom nu ind i kampen. Etabler en autorisationsordning og lovgiv så kunderne bliver holdt ansvarlige.

Kilder:

Ingen fridag til den ældste

In Uncategorized on november 6, 2012 at 9:32 pm

Imorgen skal min ældste i skole. Der er som bekendt Operation Dagsværk og jeg kunne stikke ham 300 kroner så han kunne holde fri og hvile sig, men dels gider jeg ikke og dels har han nogle opgaver han skulle have løst, så han har faktisk intet imod at gå i skole.

Jeg synes også at årets valg af sted der skal hjælpes er noget kritisk. Jeg synes ikke at der er lidelse nok dernede, når man tænker på at de ikke har haft specielt travlt med at takke os for at have lagt liv til at de nu er et frit land.

I det hele taget kan jeg vanskelig se hvorfor at vi skal yde noget til udlandet. De kender ikke værdien af hårdt arbejde og der er formentlig ingen folkeslag som os her i Danmark, der er så hårdt spændt for. Vi har ingen reel efterløn tilbage og nogle i min familie som har syge børn skal betale for at få dem behandlet i kommunalt regi. Snart får vi heller ikke råd til at gå til tandlæge når der skal betales for at drive fængselspladser for de såkaldte turister fra Østeuropa.

Som kompensation for at han må gå i skole vil jeg lave pandekager til ham når han kommer hjem.

When far from home

When you are not home, you are not you

Uddannelse til ingenting

om mit liv efter uddannelse og inden jeg forhåbentlig snart kan stoppe med at arbejde igen

Jack1993's Weblog

Just another WordPress.com weblog

Sex and Other Four Letter Words...

Stories and Essays seeking Truth through Controversy

Missing TTI Victims Teens

Victimized Teens missing as result of the Troubled Teens Industry

Henrik Hansen's blog

Henrik Hansen's blog on everything and everybody

Søren Hansens blog

It's my life.

Jens Sørensens blog - tanker fra et eksil

Studerende og bitter i en afkrog fjernt fra civilisationen

Little Wordlings

Poetry, Science and other Wordlings

Ude er godt men hjemme er bedst

En side for dem som overvejer at leve og studere i udlandet

birthe1951

Birthe født i 1951 - om mit liv og mine holdninger

Bentes hjemmeblog's Blog

Lidt om vores families liv

Today a child died

Just another WordPress.com weblog

WordPress.com

WordPress.com is the best place for your personal blog or business site.