For nogen tid siden blev nogle Danskere dømt for at sælge T-shirts til fordel for en organisation et sted ude i verdenen som var blevet stemplet som en terror-organisation.
Påstanden var at organisationen var en frihedskæmperbevægelse.
Men det kan vi ikke bruge til noget og vores domstolssystem gav også de embedsmænd ret, som med et tilfældigt penselsstrøj havde stemplet organisationen som hjemsted for terrorister. Vores politikere må nødvendigvis støtte sig til embedsværket som ikke andet end at lave end at surfe rundt på nettet og danne sig en mening om hvad udenlandske organisationer laver.
Kritikere af listen mener at vores hjemlige frihedskæmpere ville være stemplet som terrorister af det samlede Europa i 1943 hvis en sådan liste havde fandtes dengang. Det er helt korrekt at det mellemeuropædiske samarbejde der til forveksling var lige så demokratisk dengang som idag nok ville have gjort sådan, men det er en anden snak. Vi må forholde os til at vi lever i 2009.
En anden organisation, som blev stemplet som en terror-organisation, var de Tamilske Tigre. De blev fjernet som man gør det på de kanter. Vi befinder os trods alt i Europa og enhver som har læst Herge’s litterære mesterværk som en journalists rejse i det tidligere Belgiske Congo ved hvor primitivt at tingene kan gå for sig.
OK. Der var de obligatoriske massegrave og det gik nok lige stærkt med at få afsluttet krigen, når man kører tanks hen over klynger af sårede civile og kaster håndgranater ned i de beskyttelses bunkere som civilbefolkningen havde søgt tilflugt i, men man havde populært sagt kun frokostpausen under møderne i F.N. sikkerhedsråd at gøre tingene færdige i. Hvis de følger Geneve konventionen, så taber de krigen mod terror. Det viser de hidtidige erfaringer i krigen mod terrorismen som vi har set den siden 11. september 2001.
Vi har jo hele tiden vist hvad der ville ske, medmindre at vi tilhører et naivt mindretal.
Nu er der imidlertid fred og ro i de store træk og med vores kulturhistorie i baghovedet, så ved vi allerede nu hvad næste skridt er hvis de importerer nogle surstrømlinger og følger det svenske eksempel med bekæmpelse af Snaphanerne. Det er et skoleeeksempel på hvordan at man integrerer et besat område. Der er ingen som idag betvivler Svenskernes ret til at føre sig med med en provokerende promillegrænse på 0,02 klods op af vores grænser.
Nu har vi nogle protesterende inde i København. Hvad gør vi med dem, nu hvor at der blevet fred i landet? Hvordan kan vi få dem hjem inden at de har fået kastet jord på de sidste grave?
Hov. hov. Er det ikke grusomt at skrive sådan?
Nej, det er det ikke. Der er få befolkninger, som lider som vi Danskere for tiden. Hele det velfærdssamfund vi har bygget op over generationer forfalder i løbet af få årtier. Hvor er vores sygehuse, der var i den medicinske superliga i 70’erne henne? Jo, vi har haft travlt med at uddanne sygehuspersonale til resten af Norden og så er pengene langsomt forsvundet. Men også selve kernen i vores velfærdssamfund – efterlønnen – er blevet knust. Alt det som en almindelig Dansker kan se frem til, er væk. Hvad er egentlig værst. At dø med det samme eller at leve dag ud og dag ind med udsigten til at døden en dag udfrier en? Den almindelige dansker deler på sin vis skæbne med en indsat på den Amerikanske dødsgang. De ved begge at de skal afsted en dag og der er ikke udsigt til at situationen kan bedres på nogen måde.
Men vores sociale deroute er ikke overstået der. Vi er medlem af EU og i ordet harmonisering finder vi at alle lande skal sænke deres standarder til det niveau, som er det dårligste for at alle lande kan starte ud der.
Vi må derfor slanke vores organisation. Vi må skære det overskydende fedt fra. Vi taler ikke om at beskære folks stemmeret som K.U, hvis de ikke bidrager til samfundet. Nej, det vigtige er at vi værner om det privilegie som det er at være her og derfor reducerer ved at lave aftaler om farvel og forglem med de lande som har sendt deres borgere i hoved på os, så vi har dem på kost og logi.
Her må vi ikke være kræsne med hvilken kreativitet som modtager landene måtte finde på så vi ikke kører om dem igen. Vi skal simpelten ikke blande os i hvad der sker på den anden side af vores grænse. Blot må vi forlange at de gør det så godt, så vi ikke skal høre på dem igen.
Se at få lavet en aftale om hjemsendelse af Tamilere og erkend at når vi har underskrevet en international konvention som terrorlisten er udtryk for, så må vi støtte op omkring det og erkende at det kan blive noget voldsomt, når lande udenfor EU, der ikke har vores værdier skal rydde op, så vi kan lukke øjnene og redde nogle af vores egne medborgere.
Rotsne's danske blog 